Lys og skygge

Den bedste kur mod akut tristhed har altid været en tur i skoven eller ud over markerne med kameraet på nakken. Og hvor er der altså bare dejligt i skovene om efteråret. Lyset er så specielt og skyggerne helt klare. Har et ganske særligt forhold til skygge, lys og kontraster, som visse ganske givet har bemærket.

Så her kommer lige et par stykker mere med efterårsstemning fra en vidunderlig eftermiddag i Skaralid (det ligger helt ovre i Sverige), men ad de stier som ikke så mange andre går ad – på syd og vest siden. Der, hvor de faktisk anbefaler brug af gps, hvis man går uden for de opmærkede stier. Men da jeg oftest bevæger mig alene rundt her holder jeg mig i nærheden af stierne. Mobildækningen i skovene er nemlig katastrofalt dårlig.

Kan sagtens sidde på en sten og drikke medbragt kaffe og håbe på, at der kommer et egern forbi, hvilket ofte sker. De er bare så pokkers sky og vil ikke ret gerne tæt nok på. Det er lykkedes et par gange at fange et egern i søgeren, men ikke mere end det.

Hunden holder sig i ro eller jager mus, selvom den, når ret skal være ret, ikke er særlig god til det. Oftest står den med næsen i et hul efter musen som rendte derned. Graver hullet lidt større, hvorfor musen klogeligt forlader hullet igen. Det samme hul – op mellem hundens ben, der bare graver videre samme sted. Er ellers en smart hund jeg har, men ikke ligefrem nogen genial musejæger. Nærmest den værste jeg har set. Underholdningsværdien er dog helt i orden.

Men når man har bakset og maset hele vejen til toppen ad den sværeste rute så kommer man herop til denne fantastiske udsigt over kløften. Et vindue til verden.

Og det bliver så vanskeligt ikke at elske verden. Selv når man er mig og kan synes, at verden er et ondt og farligt sted, hvor jeg faktisk ikke rigtigt gider være. Og nej, tanken om at tage turen ud over kanten er ikke aktuel. Jeg kan godt stå og nyde en udsigt uden at føle trang til at hoppe. Også selvom jeg kan være møgtræt af verden.

Reklamer

4 comments on “Lys og skygge

  1. Skaralid er et fantastisk område, har du taget de billeder i dag..?? Vi har været pakket i tyk tåget ærtesuppe hele dagen her i Roskilde..

  2. Haha, kan ikke lade være med at forestille mig musejægeren…. vi har lige måttet sige farvel til min søsters hund, som heller ikke på alle områder var superskarp – men bevares, umanerligt sød og kærlig.
    Vidunderlige billeder… tak for dem… uh, jeg længes efter de der alene-steder i naturen… synes man kan opleve samme alene-hed i et menneskehav her i Odense, men længes efter stilheden og skønheden i naturen, er jo vokset op udenfor civilisationen, i Udkantsdanmark.
    Jeg fotograferer altid portaler eller indgange… du ved, træer der ligesom danner en port og så et lysende marklandskab bagved. Eller også fotograferer jeg vandhuller, indgange til underverdenen…

    God uge til dig, fantastiske overlever.

    • Min hund er naturligvis superskarp – bare ikke som musejæger 🙂

      Findes der slet ingen hjørner i de odenseanske parker hvor man kan være lidt sig selv. Du må ud og forske lidt mere i det.

      Indrammede billeder er altid interessante, men pas på. Det er lidt som fyldte chokolader. Man kan også få for mange, og ingen gider se på en hel stribe billeder med denne komposition. Lidt men godt…

      Du ønskes også en rigtigt god uge 🙂

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s