Fra rodekassen

Svenska lanthandeln er altid et besøg værd. Her finder man de mest mystiske ting rodet godt sammen. Rottegiften står ved siden af hundemaden – nåehja det er jo også en slags husdyr, og under brødet ligger kassen med muldvarpesaksene. Henne bag grøntsagerne ligger vinterudstyret til ATV´erne, med en lille håndskrevet note om at udstyr til snescootere er bestillingsvarer i butikker i skåne. Trods alt.

Og så har de en rodekasse med dvd´er. Og her ligger 3. rangs Disney sammen med store gamle film. Og store ikke helt så gamle film. Man kan være heldig at finde guld i de her kasser. Sjældnere film, der er ellers er håbløse at få fat i. Vi har efterhånden en større samling af den slags med svenske covers.

Vi nappede disse to med hjem:

Temaet er vist slået an: Kvinder og Mad.

Og så et par tæpper. kaffe, en sofa og weekendhyggen er sikret i gode kvinders lysende selskab.

Reklamer

6 comments on “Fra rodekassen

  1. Hehe.. ja det er utroligt hvad man kan finde i Svenska landhandeln.. vi har desværre ikke nogen lige her omkring, CityGross og ICA har overtaget markedet.

    • Det er en fabelagtig lille forretning – en skøn blanding af benzin tank, maskinstation og døgnkiosk. Tror faktisk hvis man spurgte efter noget de ikke havde, at manden bag disken, ville gumle lidt på sin snus og sige.. “jag får fråga fruan”… om hun har dette eller hint liggende i sit eget køkken..

  2. Hmm lyder anderledes.. Jeg har – slet skjult hemmelighed – aldrig været i Sverige.. Og med den slags butikker ved jeg nu ikke rigtigt 😉

    Joke – har bare aldrig haft nogen der har sendt os en skriftlig invitation til overnatning! 😉 x6 + hund..

    • Der er rigeligt af bed and breakfasts, også nogen der tager mod hunde, så det er da bare at checke om hundens rejsepapirer også kan bruges i sverige, der er lidt hård hvad den slags angår og så tage turen lidt længere næste gang I kører til DK.

      Men i øvrigt må der stå 1-1 for jeg har aldrig været i Frankrig. Hvilket i øvrigt betød at kæresten måtte hjælpe mig lidt med at grine de rigtige steder af de franske indforståetheder i den ene film; “Julie & Julia”, der har tilegnelsen af fransk madlavning som gennemgående tema. Og det er ganske skægt i Meryl Streeps udgave.

  3. Jeg har været i Sverige en del gange – nærmere betegnet i Båstad, i Skåne, på transvestittræf – en af mine venner er trans, og vi har haft de skønneste dage der, med mig som ene kvinde blandt hundrede skandinaviske transer… og så svenske butikker… og cafeer… åh, det er dejligt at få cafemad der er noget andet end det, der serveres alle steder her….
    Båstad er fantastisk vidunderlig, og jeg savner det – måske skulle jeg presse min trans ind i minoriteten igen? 😉

    Kender også de der skæve butikker fra Østeuropa… hvor man kan købe vaskemaskiner, lakridser, undervognsbehandlinger og få sat håret i samme lokale… det forvirrer mit kontrolsind, men det er dejligt inspirerende 🙂

    Var Julia-filmen god? Jeg gad godt se den… er lidt svag med chick flicks lige nu.

    • Havde engang en kollega der også tog til Båstad træffet. Lyder til at være en ganske særlig oplevelse og at det meste af byen byder velkommen til transvestitter i alle afskygninger. Har dog aldrig været der selv, men vi lyttede med store ører, åbne munde og løftede øjenbryn, når han fortalte om sine oplevelser 🙂

      Den var god, men tror det er en fordel at kende lidt til fransk kultur, sprog og madlavning for at få det fulde udbytte af den. Jeg ved ikke meget om noget af det, men måtte så nyde Meryl Streeps ikke altid anerkendte komiske talent.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s