Nyt projekt – nyt job ?

Dette indlæg har jeg frihed til at skrive fordi jeg er anonym. Næsten.  HÆ!

Har sat et nyt projekt i søen i dag. Jeg vil have et andet job. Eller dvs jeg vil gerne have det samme job ca, men i et andet firma. Jeg er TRÆT af de vilkår jeg arbejder under. Jeg er træt at have to direktører, der skiftes til at være grove overfor alt og alle. Jeg er træt af at have en chef, der godt nok gav mig en chance da jeg havde behov, men som ikke fungerer godt nok som buffer mellem direktørerne og medarbejderne. Der er indlysende problemer med arbejdsmiljøet både det psykiske og fysiske/konkrete, og enhver medarbejderreaktion på dette bliver mødt med “kan du ikke tåle lugten i bageriet kan du bare skride”

Vi er en flok, der virkelig går til den på arbejdet, og som ofte må være på arbejde en hel del flere timer end det vi får løn for, grundet dårlig og halvdoven planlægning fra ledelsens side.

Det er som om jeg har gået rundt med en sort, sammensnørret sæk med et filtret garnnøgle indeni. En ende er trukket ud. Jeg aner ikke hvor mange meter garn der er inden i og hvornår der bare ikke er mere garn. Men jeg ved at hver eneste gang urimelighederne flyver lavt og i stort tal bliver der klippet et stykke (større eller mindre) af den ende, der stikker ud. Den eneste der fylder garn i sækken er min nærmeste chef, der er god til at påpege når noget er godt, men som til gengæld har adopteret flabethederne og den særlige firmajargon når noget ikke passer hende.

Sækken indeholder ikke mere garn, og det opdagede jeg i går. Selv med min historie, selv med min sygdom, selv med min taknemmelighed over bare at have et job – selv dér har jeg krav på ordnede forhold, løn for udført arbejde og en pæn og ordentlig omgangsform.

Så nu pløjer jeg diverse jobsites igennem og ser hvad der sker. Det kommer ikke til at ske i dag eller i morgen, i denne uge eller den næste. Men hvis jeg ikke søger andet og andre steder, får jeg jo ikke andet, andre steder.

Jeg var rigtigt ked af det igår. Rigtigt vred og rigtigt frustreret over min situation. Men så tog vi en båd over til Sverige med én fast plan – at der nu skal holdes weekend i det mest fantastiske efterårsvejr. Skovture og hundetræning venter.

En mening om “Nyt projekt – nyt job ?

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s