Når PTSD´en skal bage en kage

Jeg elsker opskrifter, for jeg kan ikke finde ud af at lave mad eller bage kager uden. Men jeg har et problem, for jeg kan jo ikke huske pga PTSD. Her er en opskrift hakset ude fra nettet (herfra, da jeg ledte efter noget andet).

Denne opskrift på en supersimpel chokoladekage, der aldrig ville have nogen gang på jorden her i huset, er faktisk rigtig god til at illustrere, hvordan min sære hjerne arbejder med ting, der skal huskes. Selv når det er så simpelt som her:

Ingredienser:

200 gr flydende margarine

200 gr sukker

200 gr hvedemel

(yes, 3 ting med samme vægt, det kan jeg huske. Finder margarine (ahem), sukker og hvedemel. Men hvad var det nu for en vægt ? Vejes eller opmåles. Tilbage og læse opskrift – hov det skal være flydende margarine. Pande ? Nej ovn. Hvor meget sukker var det nu lige det var)

1 tsk bagepulver

(bingo, har nemlig en måleske. Nemt)

3 æg

(3 æg, hvis jeg nu lægger 3 æg over i den ene side af æggebakken så kan jeg huske når jeg har taget tre. Tager tre efter den struktur, men dobbeltchecker alligevel)

3 store spsk mørk kakao

(en to tre – pheew – lægger det på en underkop så skal jeg ikke huske mere på det)

150-200 gr lys chokolade (evt marabou)

(yes – hjælpe plader.. de vejer vist 200 gr. en hel plade altså, gentager – hel plade.)

Gør sådan her

Pisk smør og sukker sammen. Pisk derefter mel og bagepulver i. Så æggene.

(smør? hvor står der noget om smør? læs opskriften igen, aha det må være margarinen. Sukker, var det nu den rigtige mængde og så mel. Husk det nu – smør og sukker og så mel. Smør sukker mel! Læs opskrift, ja det er rigtigt, husk hvor jeg er kommet til. Bagepulver. Hvor meget var det nu det var. Bagepulver i.  Æg. Ja – det var de 3 til højre, ikke ? Hele æg? læse opskriften igen)

Bland kakao med lige nok vand til at det bliver en tyk creme og pisk det herefter i dejen.

(vand – der står da ikke noget om vand, aha – det må være efter behov. Hvor meget er behovet ? Hvorfor pokker læste jeg ikke opskriften inden og lagde det forbandede kakao i en kop i stedet. Blander det og så skulle det i dejen. Hov piskes i dejen. Var det nu det der stod. Og mon det er nok vand – jo til det lige akkurat bliver en creme. Og så .. piskes i. Ja)

Bræk chokoladen i stykker (hvis du bruger marabou så i de stykker den er delt op i).

(nemt – det går sgu godt det her – TRIUMF – bare følg stregerne)

Bland det i dejen og put det hele i en smurt bradepande og stil den i en forvarmet ovn på 180 grader i 20 minutter.

(blander i, det skulle ikke røres, vel.. bare blandes ? Læs igen. Jo blandes. Og så i ovnen, og ja det var rigtigt at den skulle stå på 180 gr. Ind i ovnen med kagen. Og hvor længe var det nu den skulle have. 20 minutter. Kl er nu 16.35 – nej må hellere sætte en ringer på for jeg har da glemt hvad tid jeg satte kagen ind når kl er 17 og den skal ud igen. Nåeh nej det var jo 20 minutter. )

Sådan… det er da hurtigt at bage en kage. Men temmeligt udfordrende.

Og hvis der ikke duftede af nybagt kage bagefter ville jeg være lykkeligt uvidende om, hvorfor den pokkers ringer begynder på sin infernalske larm ude i køkkenet efter.. var det…. 20 minutter?

Update: jeg har ikke prøvet den her kage. Kagebagning hos os varetages kompetent af kæresten. Opskriften er alene valgt fordi den er enkel og kort, og fordi en længere opskrift ikke ville kunne holde til at blive hakket i stykker og brugt som eksempel på manglende korttidshukommelses sære konsekvenser, og det ville holde op med at være morsomt. Og det skulle det være, for det er faktisk osse morsomt. Og i opskriftssammenhæng kan det give nogle uventede varianter af kendte retter, når jeg glemmer et eller andet vigtigt.

Reklamer

11 comments on “Når PTSD´en skal bage en kage

  1. Det må virkeligt være en daglig kamp at leve med PTSD. Jeg mener, man tænker jo ikke over til daglig alt det man går og husker på.

    Jeg kan godt være meget distræt og glemsom, men garanteret ikke helt på samme måde som din kagebagning!

    Går det egentligt over? Sådan med tiden? Eller skal man bare lære at leve med det?

    • Det er ingen let sag, så meget må jeg indrømme. Men bare rolig, jeg er ikke dement. Det er ikke alt, der er problemer med at få husket. Indkøbssedler kan være svære, opskrifter er svære. Ruter og adresser er nemme. Navne (hvis der er mere end tre) er svære. Arbejdsopgaver nemme, men arbejdsskemaer kan være svære. Telefon og postnumre er helt håbløse (mine egne inkl) – men emailadresser og URLs sidder.

      Forskellen er, har jeg opdaget, om jeg kan finde en logik i indholdet. En indre logik. Om det er muligt at forstå sig til hvad der skal huskes. Det er derfor opskrifter er svære for mig, for jeg forstår ikke hvorfor jeg gør som jeg gør når jeg følger en opskrift. Jeg følger den bare. Men sluger den ene hardcore photoshop og IT bog diverse efter den anden med avancerede teknikker, der skal afprøves, men det forstår jeg, så derfor kan jeg huske det en hel del bedre.

      Det bliver bedre med tiden, men ingen ved, hvor langt jeg kan skubbe det. Har hentet nogle små spil og tlf-apps, jeg har fået anbefalet af fagfolk, som træner hukommelse og koncentrationsevne. Og det hjælper faktisk. Hjernen er jo en sjov én, men forskere har faktisk påvist ændringer i hjerner hos PTSD patienter – at der er centre der er beskadiget. Det er ikke bare noget “psykisk halløj”.

      Tror aldrig jeg bliver den jeg var – med noget der lignede fotografisk hukommelse for hvad som helst og når som helst. Jeg må klare mig med en analytisk sans og forståelse… bare ikke for opskrifter 🙂

  2. Altså du må undskylde at jeg sidder og klukker over dit indlæg, jeg er sikker på det ikke er sjovt at leve med PTSD, men du har fået beskrevet det så godt og morsomt, så jeg ikke kan lade være at more mig.. :-). Jeg håber du forstå at jeg ikke griner af dig, men med dig.
    På forhånd undskyld, hvis det er upassende.

    • Der må vældigt gerne grines her 🙂 Det vil jeg tage som ros – ikke for min kagebagning – men for at være i besiddelse af en humoristisk sans, der har overlevet.

  3. Og så glemte jeg lige..
    Du har fuldstændig ret i din konstruktive kritik af mit himmelsk billede.. Der er for meget rod i det billede, også til min smag.. Det skulle bare gå stærkt med at finde det sidste billede, hvor himlen var med. 🙂

    • nu bliver vi vist lidt interne – kommenterer på noget der faktisk er foregået ovre på din side af blog-vandet. Men er glad for at du tog det i den ånd det blev skrevet, er vist et lille brud på god blog skik jeg begik der. “Kan man ikke li noget skal man tie stille – ellers bare ros-ros-ros.. “

  4. Pingback: Skovtur med kamera « Overleveren

  5. Høhø.. Ja der er meget ros i den her verden.. 🙂 men en fornuftig og konstruktiv kritik, er både befriende og berigende Hehe og nu roser jeg så igen 😉

  6. Pingback: Behov for ro « Overleveren

  7. Pingback: Familiemennesket | Overleveren

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s