.. på mit mentale maraton løb.
Min indre GPS fortalte mig ellers at jeg blot manglede ca de der sidste symbolske 195 meter. Så må jeg erkende, at jeg er faret vild og skal returnere til start. 42 km væk. Adskillige mure er forceret og gennembrudt. Nu må jeg tage dem igen. Håber på at rutinen hjælper. Når jeg nu skal tilbage.
Kors, hvor er jeg træt. Træt af være blevet stillet overfor et kropumuligt valg:
Fortsætte hos psykologen eller fortsat være rimelig sikker på at have et job, der jo er en forudsætning for psykolog, grundet denne lille sammenhæng:
job=> løn=> betalingsevne=> terapi.
Der er nemlig en slange i dét Paradis. Fyringsrunde på vej. Jeg står godt, fordi jeg er god og har lidt flere strenge at spille på ift kollegerne pga min anderledes baggrund og tidligere job. Men jeg er osse lidt besværlig at få puttet ind i alle skemaerne, da jeg ikke er særlig fleksibel. Jeg behøver desuden en halv fridag hver anden uge, og dét på en håbløs torsdag. Det er en tilbagevendende kamp for denne magiske torsdag, der hidtil har været delt mellem læge, psykolog og sexolog, lægen afgjorde ugedagen, psykologen ulige/lige uger og sexologen tog resterne (sammen med øvrigt man kan behøve fri fra arbejde til). Til gengæld fremskrev sidstnævnte sin kalender over flere måneder.
Men nu er der sørme sket en fejl i psykologens kalender. Så jeg må ‘lige’ finde en anden fast fridag. Og så sælge den til chefen og hendes skemaer og lægen og sexologen og et bilsyn og en tandlæge. Og en længe aftalt frokostaftale med gamle kolleger.
De magiske torsdage var ellers booket til jul.
Det er godt nok mange mennesker (inkl alle dem på arbejdet og deres skemaer), der skal ændre planer og aftaler nu. Det kommer ikke til at ske, og jeg går ikke til chefen og beder om en magisk tirsdag, reserveret psykolog, osse.
Det ville være at udfordre skæbnen og Fru Fortuna.
Sikket valg at stå i.
Og sikket tidspunkt. Ryk tilbage til start.
Har lyst til at ødelægge et eller andet meget dyrt.. Sparke det ad helvede til og råbe at
SÅ KAN DET FANDME OSSE VÆRE LIGE MEGET!
Overleveren 
Kunne du ikke finde dig en stor og billig ting at sparke til.. Det lyder som en svær kabale, jeg håber virkelig du og resten af verden omkring dig, får den til at gå op.. Kunne det evt. være en mulighed at gå lidt ned i tid.
Det føles bedre at sparke til noget der er dyrt og som kan gå i stykker. Billige ting giver lissom ikke samme urmenneskelige tilfredsstillende resultat af raseriudbruds klimaks og bekæmpelsel. Kunne sæføli gå ud og losse til min bil. Den er dyr. Men den skal til syn, og hvis den ikke går igennem – så er den ikke dyr længere. Kompromis ? 😉
Ned i tid er ingen løsning pga økonomi. Mine syge år har tæret hårdt på økonomien.
Psykologen har tryllet sin kalender tilbage på mit spor igen, og jeg er supertaknemmelig, problemet er foreløbigt løst. Men nøeeej hvor har jeg raset og skældt ud.
Pissos.
Og nej du kan ikke bede om noget som helst når du i forvejen får lang snor – samt det faktum at der er en fyringsrunde på vej.
Noget vil vise sig. Det ved jeg bare!
Man kan forklare sig til det meste – du må jo sige til Psyk’en at du risikerer dit job. Og det kan du ikke holde til – BASTA.
Det er ikke ligemeget og du skal nok få alting til at gå op. Og så er det tirsdag idag – min yndlingsdag.
Kram en hund – det plejer at hjælpe!
Psykologen har tryllet sin kalender tilbage på mit spor igen, og jeg er supertaknemmelig, problemet er foreløbigt løst. Men nøeeej hvor har jeg raset og skældt ud.
Og jeg har osse krammet en hund, og det hjalp. Men bedre at gå med den. Det kan den bedre lide og jeg får lidt luft og får rørt benene mens tankerne kører ud af de spor de nu har lyst til.
Den lange snor jeg har – den vil knække, hvis jeg beder om mere. Jeg har fundet grænsen for hvad jeg kan byde dem på arbejdet. Og at ændre magiske dage bliver helvede på jord. Hele min arbejdsplan er bygget op om disse dage.
Men tror i øvrigt du har ret – jeg kan ikke holde til at miste jobbet.
[…] at komme med en update på det forrige indlæg. Efter en del ophidsede ord løste psykologen situationen. Hvordan hun gjorde aner jeg ikke, men det […]
[…] at komme med en update på det sidste indlæg. Efter en del ophidsede ord løste psykologen situationen. Hvordan hun gjorde aner jeg ikke, men det […]