Er egentlig tilfreds

Har i dag fået at vide at jeg er en heldig kvinde. Det måtte jeg jo så smile lidt af, eftersom at jeg ikke ligefrem føler mig heldig. Men jeg tror måske man kan sige, at jeg er heldig at have overlevet det hele med en rimelig forstands brug endnu, en humoristisk sans, der ikke lod sig aflive og en stædighed, der tog mig igennem når trangen til at køre bilen i havnen var ved at tage over.

Har været heldig i mine valg af hjælpende mennesker. De har været ufattelige støtter for mig, og er egentlig også gået en smule ud over, hvad man med rimelighed kunne forvente af dem.

Så meget for held. Og nu til indædt stædighed. Medicinstoppet. Det er nu en realitet og det er ikke særligt svært mere. 6 uger uden piller. Og nu 2 uger uden abstinenser eller andre sære eftervirkninger. Føler mig meget tilstede i hvad jeg tænker, tror og gør. Men også en hel del mere til stede i mine tvivlerier om, hvor livet nu skal tage mig hen og hvad der skal ske.
Men synes det er værd at fejre, faktisk. En sejr over mig selv, og en ny taknemmelig hilsen til stædigheden.

Indrømmet, jeg smed ikke hele arsenalet på en gang. I sagens natur måtte jeg af med en del, det angstdæmpende, sovepillerne og alt med røde trekanter, da jeg begyndte at arbejde igen. Det gik fint. Men “lykkepillerne”; den var værre. De laver en god omgang fysisk ballade i kroppen når de skal udfases.

Det her skal handle om mit held, og det er først og fremmest, at jeg hele vejen igennem har undgået alle former for misbrug. Har det mest pragtfulde afslappede forhold til alkohol, der aldrig har været for meget eller for lidt. Men bare afslappet og tilpasset omstændighederne.

Har styret medicinen, og har blandt andet fået et benzodiazepin produkt som har en skyhøj sandsynlighed for at gøre én afhængig. Det stoppede jeg bare med at tage, da jeg fik arbejde, fra dag til dag. Naturligvis kunne jeg visse dage mærke et vist behov eller en trang, men afviste det bare og tænkte ikke mere på det efter et minuts tid. Efter et par uger var de ude af systemet. Det gav heller ingen problemer, da jeg (på lægens opfordring) tog en enkelt af dem i forbindelse med en særlig angstprovokerende underlivsundersøgelse jeg skulle igennem (den første i rigtigt mange år). Dagen efter var problemfri, og trangen til de piller var væk og har været så venlig ikke at returnere siden. Jeg tror lægen vidste hvad hun gjorde, da hun gav mig lidt friere tøjler med medicin, som alle ellers kræver under streng kontrol for at undgå et eskalerende behov og deraf følgende misbrug, eller da hun accepterede mit pludselige stop mht alt det “trekantede”. Spekulerer somme tider på om hun var kold i røven eller havde is i maven mht mig, men tror egentlig det sidste.

Så vidt jeg har læst mig til er der rigtigt mange incestofre, der som tillægsproblem som voksen får forskellige typer af misbrug. Selvmedicinerende, antagelig. Men der slap jeg altså ganske billigt.

Det kunne så nemt være endt et andet sted, mit liv. Er nærmest lidt taknemmelig. Ikke den heldigste, men vældigt taknemmelig. Og tilfreds med hvordan jeg er kommet ud på den rigtige side af hele dette forløb. Men erkender, at der stadig er en bid vej for mig at gå.

Reklamer

2 comments on “Er egentlig tilfreds

  1. Det glæder mig meget at læse at du ikke er faldet i alle de snubletråde der har været lagt ud for dig. Jeg synes du lyder som en sej og stærk pige.. 🙂

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s