“Tavshedens pris” ?
Forekommer mig, at det er noget man køber på afbetaling til skyhøje renter så det bliver til “tavshedens gæld” i stedet. Og til sidst ender man i tysthedens RKI.
En ting er ihvertfald sikker, der skal betales af på det, meget længe. Og det gør jeg så.
Superkort tanke fra mig. Sandsynligheden taler for at der nok skal komme flere ord fra mig snarest. 🙂
Er tavs men bestemt ikke ordløs – normalt. Er bare lidt præget af ugens alvorlige tema. Får en rigtig hård uge hvor jeg skal konfrontere mig selv med nogle gamle spøgelser som jeg ærligt talt ikke har så meget lyst til at se på igen. Men erkender også at det er nødvendigt og den rigtigste vej frem. Eller som jeg ynder at kalde det, når noget er for svært. At det rigtigste somme tider ikke er det rigtige men blot det mindst forkerte.
Tavsheden generelt kan jeg ikke bryde, og dermed oparbejder jeg en gevaldig mental gæld. Det er ikke det rigtige at gøre – men det er så absolut det mindst forkerte. For mig.