Tanker fra en motorvejskø

Sidder fanget i dansk ferietrafik på motorring 3. Og inden nogen får kvababbelser over brug af mobiltelefon til blogging og rat til styring kan jeg berolige med, at jeg er passager. Sidder og kigger ud af sidevinduet og studerer mine medbilister. De ser stressede ud – også selvom de er på vej på ferie, eller på vej hjem. Det er måske derfor de er stressede. Men fælles for de fleste af dem er at de tydeligvis er stærkt ophidsede over køen. Over vejarbejdet, og især over de andre biler. Alle de andre biler. De sidder og peger, gestikulerer og råber, ryger en masse cigaretter og snakker i telefon. Antagelig for at meddele, at de kommer senere end de havde beregnet.

Men hvor bruger de meget energi til deres trafikirritation, eller indimellem er det vel nærmest en form for vrede og aggression.

Jeg forstår det bare ikke. Hvorfor sidde i en motorvejskø og skælde ud, slå i rattet, dytte, lave uventede manøvrer over i en anden vognbane og gestikulere vredt til alle andre. Når man er færdig med at skælde ud osv sidder man i nøjagtigt den samme motorvejskø, stort set på samme sted og med de samme medtrafikanter, der også skælder ud. Man har bare brugt en masse energi, og sendt en masse negativitet rundt i kroppen og er blevet endnu mere ophidset. Det ændrer ikke på situationen – eller gør det ?
Det kan være de der ophidsede mennesker har så meget indre negativ energi, at det skal udlades for at de selv kan få ro i kroppen.

Måske handler det om kontroltabet de oplever. De sidder i en bil for at have kontrol over deres transport. De kan køre når de vil, stoppe når de vil. Og køre videre igen, hvorhen de vil. Og så ender de i sådan en møgkø! Og bestemmer ikke ret meget mere.

Tror bare ikke rigtigt det ændrer noget på selve situationen at skælde ud – og de der hurtige manøvrer frem og tilbage mellem vognbanerne gør bestemt ikke noget godt for køernes varighed og længde.

Og ophidsede medtrafikanter er ærligt talt ikke særligt sjove at dele køramt motorvejsstrækning med.

Men det er måske bare mig ? Måske bare mig, der med den baggrund, der nu engang er min, har lært ikke at bruge energi på små problemer – men gemmer den til de lidt større ? Synes bare man skal vælge at kæmpe de kampe man kan vinde, og som er værd at vinde – og god dansk motorvejskø er altså vanskelig at besejre.

Men de prøver.

Reklamer

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s