Heksejagten havde mange ofre

Lang vej hjem fra et besøg på psykologen. Bilen kendte vejen selv og trillede stilfærdigt gennem regnbygerne. Sætter musik på og lader tankerne flyde rundt og prøver at bearbejde indtrykkene, som altid er rigelige. Hun kan altså noget med at få mig til at tænke i tankebaner som jeg godt kender, men som alligevel ender med indsigter jeg ikke aktivt kendte til. Passivt – men ikke aktivt. Sådan at forstå, at jeg et-eller-andet-sted-godt-vidste-at-sådan-hang-tingene-sammen; men bare aldrig havde formuleret den der sammenhæng for mig selv. Ind i mellem vender hun osse tingene på hovedet i passende grad, men det er en anden historie og bliver fortalt en anden gang. En sjælden gang er det vist mig, der vender tingene på hovedet for hende i hendes verden, og så ser hun skråtværs ud i hovedet og bliver rigtig tænksom.

Denne gang handlede samtalen naturligvis en del om paradokset i, at jeg er tavs om min barndoms oplevelser og så mere eller mindre fortæller om dem offentligt her. Og derfra videre til, hvorfor jeg ikke fortalte om dem noget før.

Svaret var overrumplende, men ikke ganske skævt.
Da jeg havde muligheder til at fortælle, som voksen, i de vilde år, var der meget polemik om incest pga visse psykologers næsten maniske fiksering på emnet. Skandalesagerne stod i kø og det var let at få den tanke, at de var en smule linseliderlige og havde fundet et emne at tale om, der kunne skaffe kunder i butikken. Mange kunder; skulle man tro på deres tal.

Den naturlige konsekvens var at ofrene blev mistænkeliggjort og omgivelserne kunne møde dem med den holdning at nu var lille Frk et-eller-andet hoppet med på den bølge og prøvede at score noget opmærksomhed på den konto.

Og var der noget jeg ikke ønskede var det opmærksomhed.

Hele incest-cirkusset fik mig til at krybe helt i skjul i stedet for at sige noget om, hvad der var sket. Og jeg tvivler på, at jeg var den eneste, der havde det på den måde. Jeg ved ikke, hvad de behandlere havde håbet at opnå med deres mediestunt, men nok ikke at nogen blev skræmt længere ned i tavsheden.

Naturligvis kom der et modsvar og man begyndte at tvivle på ofrenes genfundne erindringer. Nogle givetvis falske og godt hjulpet på vej af særlige fortolkninger af dukkelege mm, andre var sande, men fortrængte. Visse var til at bevise, men de fleste kropumulige. Det danske retssamfund blev i sandhed testet og bestod ikke altid. Ofrene var børnene, altid børnene, uanset sagens baggrund og øvrige validitet. Men også de mænd (oftest mænd ihvertfald), der blev udsat for skueprocesserne og stod fuldstændigt magtesløse overfor beskyldningerne. For slet ikke at tale om de børn, der blev belastet unødigt af hele sagen og udsat for en ganske anden slags overgreb af velmenende behandlere og mistænksomme politifolk. (dem kunne de så passende søge behandling for bagefter).

Det blev en heksejagt, ført an af få markante psykologer, der afleverede skrækindjagende tal, statistikker og historier på diverse underholdningskanal-lignende tv stationer. Og ofrene var udover børnene, mændene altså også os, der ikke længere turde træde i de fodspor som frontløberne havde trådt. Udtrådt. Vi er også ofre for deres mildest talt overdrevne fokus på incest. Har jeg været udsat for overgreb. Ja; og dette er vel nærmest et til i rækken. Mit liv skulle ikke gøres til et mediestunt.  Mit liv var ikke en del af det cirkus, og jeg skulle ikke nyde noget som helst af mistænkeliggørelsen. Og derfor valgte jeg at forblive tavs.

Jeg har hele mit liv vidst om de her ting, men har valgt ikke at tænke på dem. Ikke at tænke alt for aktivt på dem. Tror faktisk, at hvis jeg var skruet sådan sammen, at de her erindringer havde været så effektivt fortrængt, at jeg ikke selv kunne huske dem, så havde jeg nok været en del af cirkusset i 90’erne. For så havde emnet været tiltrækkende og relevant for mig, og ubevidst havde jeg søgt efter mere viden og indsigt. Jeg takkede derimod nej til det.

Men jeg vidste hvad der lå gemt i mig, og tænkte “og hvad så” – fandt hele emnet frastødende og synes der var gået  3 dele in-faktor i det hele, blandet med to dele freakshow.

Ærgerligt. For det var ikke noget klogt valg jeg tog – at forblive tavs.

Gid fanden havde de heksejagende psykologer, der var så fikserede på dette særlige emne, at de tabte deres selvkritiske sans et sted på vejen, og aldrig vendte sig om for at se om de kunne finde den igen.

Hvis nogen vil læse mere selv, vil jeg anbefale bogen af Mogens Tange om Roum-sagen. Men vær opmærksom på, at han var forsvarsadvokat i den sag, og bogen således er at betragte som et partsindlæg og til dels drevet af personlig vrede vendt mod den psykolog, som startede denne sag. Men for mennesker, der mener at flere sider i en sag skal belyses er den glimrende. Så fat den kritiske sans og skaf Roum-sagen – en omvendt hekseproces ? fra biblioteket eller hos et antikvariat.

Reklamer

3 comments on “Heksejagten havde mange ofre

  1. Pingback: Af med fløjlshandsken « Overleveren

  2. Jeg tror at du gjorde det rigtige valg ved ikke at melde dig i den rummel af personlige krig og fanatisme. Du ville have blevet endnu et offer, hvor dine grænser ville have været overskredet, simpelthen fordi de andre skulle tilfredsstilles… Fortsæt med at h¢re på din indre stemme og lad dig råde for at lære mere om sindets forskellige mekanismer, men ikke forlede… Der er ingen andre der bærer på sandheden over dine sår og helingsproces end dig selv.

    • Jeg synes jo ikke jeg havde så meget valg. Vidste jo godt hvad der var sket med mig, og behøvede ingen terapi til at huske det, kun til at sætte ord på det. Det var gået helt galt for mig hvis jeg osse var blevet trukket ind i hendes spind (altså den der psykologs). I den tid blev ofrene mast og tromlet over af den næsten nyreligiøse stemning, der herskede.
      Min indre stemme, siger du.. det er jo netop den jeg får hjælp til at få til at tale.. så skal jeg nok osse lytte til den.

Har du kommentarer eller spørgsmål:

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s