Nedtællingen til ferie er så absolut i gang. For første gang i mange år har kæresten og jeg 3 uger i sammenhæng. Sammen, endda. Og vi skal være bortrest hele perioden. Pakker designikonet fredag aften og drager afsted lørdag morgen.
Det bliver så aldeles behageligt at komme væk fra hverdagen i sådan en god uafbrudt periode.
Naboen er så venlig at sørge for at få tømt vores postkasse, der ellers ville få kvalme af overspisthed, så det skal nok gå. Lejligheden lukkes ned, køleskabet tømmes og de fine blomster og planter i kærestens hængende have på altanen er formentlig hel- og halvdøde når vi kommer hjem. For naboen får bare nøglen til postkassen – ikke til lejligheden.
Jeg tæller osse ned til andre ting. Min fyreseddel, går jeg ud fra. Jeg er nærmest sikker at mit tilhørsforhold til min nuværende arbejdsgiver bliver bragt til ophør i løbet af efteråret. Min chef kan kun lige akkurat nedlade sig til at hilse på mig om morgenen, og det fremgår med al tydelighed at kontakt i øvrigt holdes på et absolut minimum.
Det har jeg set før med kolleger, der nu er forhenværende.
Men jeg ved at jeg ikke kan fyres i min ferietid, så enten kommer det i denne uge eller osse kommer det senere. Dét skal jeg i det mindste ikke tænke på når jeg først er taget afsted.
Jeg har en nær kontakt med min fagforening og jeg ved at de vil granske en sådan fyring med lup. Ikke at jeg tror det betyder det store, men det er en god tryghed at vide at de er med mig.
Jeg har nemlig udleveret og formuleret så mange overenskomstmæssige problemstillinger i den måde jeg og mine kolleger er aflønnet på at de er blevet “sært” glade for mig i den juridiske afdeling. Vi er kommet på fornavn med hinanden og jeg skal blot præsentere mig med fornavn og virksomhed, så ved de hvad det handler om og hvem jeg er.
Formelt har jeg ingen beskyttelse og står fuldstændigt ubeskyttet i noget der ligner en begyndende skyttegravskrig, reelt er historien nok en anden.
Det hele begyndte efter det møde med min chef, hvor jeg måtte ud af døren og få fat i fagforeningen for at høre om “råberiet” var lig med en fyreseddel. Hvad det ikke var. Men da jeg nåede frem til at råberiet blev udløst af at jeg luftede en forventning om at jeg naturligvis skulle have løn for et sådant møde (som min chef havde indkaldt mig til i min fritid) kunne jeg næsten høre medarbejderen i fagforeningen sætte sig frem i stolen. Og hun begyndte at spørge til ting, der faktisk ikke havde noget med selve mødet at gøre. Får I løn for det? Får I løn for hint? Osv osv. Til sidst spurgte jeg hvad det her handlede om, udover mig og min aktuelle situation og så fik jeg ellers sandhederne at vide. At fagforeningen i knapt et år har haft et særdeles godt øje til min arbejdsgiver. At de har holdt møde med dem for at få orden på forholdene. Uden held. Om jeg vil “snakke lidt mere”. Ja, det vil jeg gerne.
Det møde får indirekte nogle grimme konsekvenser. For det sendte mig direkte fra “taknemmelighedsgælden” til min chef i armene på den juridiske afdeling på fagforeningen.
Det har fyldt uendelig meget i de sidste 3-4 uger, og nu er “point of no return” nået og hvem som helst kan med lidt googling og kendskab til virksomhedens navn og overenskomstforhold søge sig frem til at der er noget ubehageligt noget “på vej”…
Detaljer vil jeg ikke gå ind i her. Men én ting er sikker – det får en vis underholdningsværdi. Som drama, som komedie – og som tragedie.
Overleveren 
Nogen tæller ned og andre må igang igen. Men sådan skal det jo være. Jeg er sikker på, at I får nogle skønne uger, og jeg glæder mig til at høre mere om det hele.
Det er da planen at det skal være nogle gode uger for vi trænger egentlig til at komme lidt væk fra hverdagen nu…
Nu er det snart nu for jeres vedkommende, jeg håber der er masser af godt vejr, hygge og gode oplevelser i jeres ferie. 🙂
Det gode vejr må gerne komme, varme- og hedebølge har vi til gengæld fået rigeligt af så det behøver ikke mere.
Oplevelserne ender vel med at stå i kø 🙂
Jeg har været lidt fraværende fra din blog, så først nu er jeg blevet opdateret på din arbejdsmæssige situation. Sikke en chef! Hun lyder ikke til at være sin løn værdig. Du klarede sørme mødet godt, jeg er meget imponeret af dig.
God ferie. 3 uger er en dejlig lang periode at have sammen.
Den perfekte chef findes vist ikke og lige så knaldgo hun er – lige så utålelig påståelig kan hun være i den anden ende af spektret. Men her var hun over grænsen, slet og ret.
3 uger er ren luksus men jeg mistænker desværre at de forsvinder når vi er afsted end de føles når vi glæder os til at skulle afsted.
Det er noget af en kedelig redelighed, du er kommet ud i der! Bliver rart at komme afsted på ferie. Og husk nu, har I tid til overs på hjemvejen, så læg vejen forbi 🙂
Det er en redelighed – men kedelig vil jeg ikke kalde det. Heller ikke på den der lidt triste måde jeg tror du mener. Rent faktisk er jeg i mit es i sådan en sag. Kriger-generne danser rundt i kroppen og min indædthed og stædighed kender næsten ingen grænser.
Jeg skal nok huske det, men tror nu nok at når der er gået tre uger og vi er på vej hjem – så er vi bare på vej hjem og ikke meget andet.
Det er simpelthen et gedigent drama, du mere eller mindre frivilligt er blevet kastet ud i der. Bortset fra, at det selvfølgelig ikke er rart at blive fyret, er det godt nok spændende at følge udviklingen og se, hvad det ender med for din slaveagtige arbejdsgiver.
I ønskes en rigtig god ferie herfra! Det lyder som om du er indstillet på at nyde den, uanset hvad der måtte være i sigte, når du er tilbage igen. Godt princip 🙂
Det kunne sagtens ende med rumme en del dramatiske elementer. Angreb på arbejdsgiveren tages meget personligt af direktøren og hans mellemledere. Det er et svigt, det er illoyalt, det er et brud på det “gode samarbejde” og det er formentlig fyringsgrund nok i sig selv.
Tak for gode ønsker og ja, den skal nydes… har meddelt mine kontaktpersoner i fagforeningen at jeg er på ferie og at jeg for de to sidste uger ikke har adgang til nettet og at jeg i den første uge kun vil kontaktes hvis lokummet brænder. Til gengæld får de navnene på andre kontakter i den periode. Jeg står nemlig ikke alene mere. Jeg står bare forrest.
Selvom det går som du nærmest forventer, må det på en måde være rart at få en ende på hele den historie, men det lyder som om oprydningen vil tage sin tid efterfølgende, og skaber dynninger.
3 ugers ferie sammenlagt, har jeg ikke haft de sidste 25 år, men det ser anderledes ud i år. Jeg håber I får en rigtig dejlig ferie.
Den histories ende ligger et pænt stykke ude i fremtiden. Spørgsmålet er om jeg er der hvor det sker eller står ved siden af. Men jeg er lige i nærheden til den her sag er overstået. At fyre mig giver mig bare tid til at arbejde for en løsning af problemerne. På den hårde måde.
3 uger i sammenhæng og sammen har vi heller ikke prøvet før.. så det glæder vi os til.
God ferie, ja den kommer til at gå hurtig, min var nærmest over inden jeg fik set mig om 🙂
Det er noget af en dramatisk historie du er endt i, din chef vil nok fortryde mange gange at hun råbte af dig 🙂
Tak for gode ferieønsker, og ja ferier har det med at være overstået for hurtigt.
Den dramatiske historie udvikler sig og jeg venter stadig på at der sker noget vedr min egen situation. Men venter roligt.
Hun glemte hvem hun sad overfor. Hun glemte at ganske vist har jeg en diagnose der gør mig psykisk svag, men det betyder ikke at jeg bare dukker mig overfor uret. Jeg kan ikke selv sige hende imod – så det er der nogle andre der gør for mig….